mandag den 19. december 2011

Den Gode Brunch

Jeg synes tit det er svært at finde en ordenlig brunch. Her er et par tips til brunchsøgende i København.

En af de virkelig gode er Bastionen og Løven, der desværre ikke er til at komme i nærheden af prismæssigt. Den ligger på volden ved Christiania, og der er virkelig pænt og de er søde. Et rigtig fint sted til særlige lejligheder. Jeg var der sidste første januar efter at have medvirket til et stort, succesfuld arrangement nytårsaften.

Så er der Kalaset på hjørnet af Vendersgade og Nansensgade. Hvor det er virkelig svært at få plads. Som i åndsvagt svært. Til gengæld er den god, og man kan bare få pandekager hvis det er.

Men den nye favorit fandt  jeg og søde-mand i går. Vi havde begge kikset med at finde adventsgaver til hinanden, men det her var en udemærket løsning: Madmanifesten. Det ligger lidt ude på Amager, sådan gemt på en sidegade. Det er overvejende økologisk, de er vildt søde og det er lækkert.
Og kan i høj grad anbefales til dem der har børn. Der er børneretter, både til dem på 3 og dem på 8, et lillebitte toilet med en lav vask, og et ret stort legeområde bagved, hvor børnene kan slå sig løs. Det larmer selvfølgelig lidt, men det er en god larm, såden en glad og sød en. Fik jeg sagt det var vildt lækkert? It is! 
Vi har været der tidligere og få en fornem 3-retters der også var vældig god. Så det kan klart anbefales på alle tidspunkter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar