mandag den 13. februar 2012

Anmeldelseskavalkade #1 -Next to Normal

I denne uge er der Copenhagen Dining Week, hvor jeg skal masser ud at spise.

Derfor starter jeg nu en anmeldelses-kavalkade.

Første anmeldelse er dog ikke af mad, men derimod teater.
Jeg var fredag aften testpublikum på Nørrebro teater. Det var “rockmusicalen” Next to Normal.
Testpublikum er en fed oplevelse. Det er premiere-agtigt på en lidt mere ærlig måde, i og med at det er første gang skuespillerne rent faktisk spiller overfor et ægte live-publikum.
Og så er det gratis. Ikke at foragte.  Ja, selv garderoben er gratis.
De har også bland-selv-slik. Hvorfor er det ikke sket noget før? Man har det i store plastik-engangskrus, så der er ingen raslen med slikposer før forestillingen, og man kan være et lille barn et øjeblik inden man skal ind og se voksent teater. 

Forstillingen er meget tydeligt af amerikansk oprindelse. Det er jeg ikke så god til. Det bliver tydeligt når alle sange afsluttes med klassisk-Disney-flerstemming-gentagen-af-et-ord. Puha, altså. Men den ene af mine veninder der var med lagde slet, slet ikke mærke til det(måske heller ikke andre er så sarte, men nu kan I ikke lade være med at lægge mærke til det). Amerikaniseringen viser sig også ved at alle personerne hedder noget amerikansk. Det er til at overkomme med navne som Dan, Diana og Natalie, men desværre insisterer de på at kalde en Henry, og at have amerikanske efternavne. Jeg synes det gør stykket utroværdigt. Og det ville virkelig være SÅ nemt at rette.
Stykket hedder Next To Normal, og er en historie centret om en psykisk syg mor, hendes symptomer, vrangforestillinger og familie der prøver om de kan få en hverdag der er så tæt på normal som muligt. Det giver en meget god indsigt i hvordan det (tror jeg) kan være at leve i en familie med en der har en psykisk lidelse. Det er et vedkommende stykke, og der er en fin overraskelse gemt hos en af karaktererne.
Og så er Laus Høybye med. Full-blown Krumme-crush. Ja, ja, jeg ved da godt at han er til  mænd. Men han er altså VIRKELIG god til at synge. Er vist også noget med at han er uddannet deri, men altså. Hvor er han god. De andre er også virkelig dygtige, men sådan noget damesang i det høje register kan godt blive lidt anstrengende at høre på i længden. Og når nu Krumme er med? :-D Yay!
Synes det var et rigtig fint stykke, og de lykkedes delvist med at lave en ”rock-musical”. Var ganske rigtigt virkelig musical-agtigt, men decideret rock synes jeg ikke det var.
Og test-konceptet indebærer åbenbart at der er halv pris i baren bagefter. SÅ fint.
Mens vi (3 piger) stod og små-evaluerede stykket kom to mænd(liiige 10 år ældre end os) hen til os og spurgte om vi vidste hvad skuespillerne hed i virkeligheden. De kunne selv kun huske Troels Lyby. Meget fin indgangsreplik. Min teater-kyndige veninde kunne heldigvis huske alle undtagen en. Og det var ham der var mindst med. De spurgte også hvad vi sådan lige umiddelbart synes om det. På en ret fin, men stadig lidt mærkelig måde.
Og så gik de.
Hov.
Hvad var det? V
ar de ikke ret spion-agtige?
Vi tænkte at de måske var undercover for  teatret, og ville have nogle uforbeholdne meninger om stykket, og se om deres PR virkede, eller hvor teater-vandte vi var.
Eller måske var de undercover anmeldere, der lige ville have lægmandsvurdering af stykket. Men hvad så med de skuespillernavne?
Heldigvis turde den teater-kyndige veninde godt spørge, da vi senere stødte på dem i garderoben. De var skam fra kulturministeriet. Vildt nok at kulturministeriet lige tjekker op på kulturen på den måde. Men de skulle lige have en føling med hvordan direktøren arbejdede, og om de skulle have mere samarbejde i fremtiden.
Konklusion: Next to normal er fin musical om vedkommende emne med dygtige sangere og skuespillere. Men det amerikanske ophav fornægter sig desværre ikke, og alle kanter er poleret væk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar