Jeg havde egentlig ikke rigtig nogen forventninger til det, andet end at jeg ved at damen kan synge bukserne af enhver.
Jeg er generelt lidt nervøs for konceptet teaterkoncert. Mest på grund af en forfærdelig omgang "Elsk mig i nat" på samme scene. Det var historien der var alt for tynd.
Denne historie er damens egen.
En farverig personlig historie der læner sig op ad vigtige begivenheder i den parelelle verdenshistorie.
Det er en historie om Caroline Hendersons tilblivelse, opvækst, identitetskriser og andre almindelige slags kriser.
-Der var damen selv(man må godt kalde hende damen når hun er blevet 50). Superlækker og i vildt høje sko. Og med hat og kjole og mange kostumeskift. Der passede med fortællingen. Specielt var jeg ret vild med de scener hvor hun er en lille pige, og alle andre ting derfor er lidt(eller meget) større end de i virkeligheden ville være.
-Der er virkelig dygtige, men få, musikere med. Men på en eller anden måde virker det endnu mere lækkert at der er så få musikere. På trods af en lille smule lydproblemer i starten var det generelt fantastisk.
Musiksiden inklusiv vokal var balsam for sindet. Blødt, afstemt og lækkert.
Humor var der masser af. Specielt en scene hvor damedanserne er klædt i Josephine Baker-outfit med bananer, og hvor de giver den gas og shaker bootie. Og hvor mandedanserne er iklædt strikket tophue, strikket vest og knæbukser, bærende på en Dalar-hest. "Sådan lissom at vise to sider af Carolines ophav, iggår":-) Den var fed.
-Der var også scenografien. Jeg er normalt ikke så vild med eksperimenterende scenografi. Det bliver hurtigt sådan noget "Nu skal det saftstejlemig være nyt og innovativt, skal det. Hvad er ikke blevet lavet før?" Men de havde formået at udnytte det vildt høje rum, og flækket nogle projektor-film sammen der blev afspillet på de forskellige dele af scenografien eller tæppet på en rigtig fed måde der passede godt ind i historien og gav nogle enormt fede effekter uden at det har væltet budgettet. Slutningen er lidt for åben til min smag, men det er jo en åben slutning i virkeligheden. Man mangler måske bare en "Nå, men fandt hun en ny mand efter ham der smuttede, eller hvordan?"
Og hvis der skal være noget, så er det utjekket at sælge øl, vand og vin fra baren i plastikkrus og kaffe i papkrus. Tilgengæld var det billigt.
Konklusion: Mega fed teaterkoncert hvis man bare er en lille smule vild med jazz. Lækkert det hele, altså.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar