onsdag den 8. februar 2012

"I virkeligheden har jeg nok altid været en yoga-pige..."

Oh, yearh. Det lyder ret meget som en parodi på noget ny-frelst helse-pis, hvor man også forsager kød og mælk og sukker og alle deres gerninger. Det er bare SÅ kækt.
Men jeg sagde det i går.
For jeg har været til yoga. Rimelig dyrt, men også virkelig, virkelig dejligt. Et gammelt baghus på Østerbro, hvor der er knagerækker og børnehavestemning på trappen, for det er her man stiller sine sko på vej ind.
Jeg kunne enormt hurtigt mærke tusind muskler i nakke og ryg jeg fuldstændig havde glemt jeg havde, og vi lavede nogle vejrtræknings- og afspændings-øvelser der gjorde et eller andet ved mig. Det var lige før jeg kunne svæve ud af kroppen et øjeblik. Jeg gjorde det ikke, men havde følelsen af at jeg kunne. Virkelig intenst.
Og så er det lidt sjovt at man kan høre at der er en af de andre der er faldet i søvn.
Der var lidt stærk ingefærthe bagefter, og så ud i kulden.

1 kommentar: