mandag den 21. maj 2012

Fra den anden side af bordet

Det må vente med mandagsgraf til i morgen, for mine elever har været til eksamen i dag.
Jøsses, hvor er sådan noget spændende, også fra den anden side af bordet. Jeg kunne heldigvis godt sove, men jeg har da været smånervøs og spændt siden i går aftes. Men alt sådan noget med at sørge for at der er papir og blyanter alle steder, og finde censor blandt alle de fremmede på lærerværelset og have styr på hvad der skal afleveres til kontorer hvornår.
Det er jo sjældent ligefrem masser af sjov når nan selv skal til eksamen, men når man har sit på det tørre er det en fed stemning der er i gangene. Alle er spændte og det er helt tydeligt at det er en særlig dag.
Jeg havde heldigvis fået en rigtig god censor. Jeg havde fortalt at jeg er helt ny og meget, meget grøn, så han fortalte og forklarede hele vejen igennem og var bare rigtig flink, også sådan til smalltalk.
Og mine elever var så dygtige. De fik 10, 12 og 4, og der var en der blev meget glad for det ene firtal.
Jeg har fejret det med chokoladecroissant og en lang gåtur i birkenstock jeg ikke har haft på i 8-9 måneder, og derfor har jeg nu fødderne i vand med 6 store, flotte vabler der er splattet for længst. Hvornår lærer jeg det?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar