mandag den 14. maj 2012

Mandagsgraf

Havde egentlig ikke tænkt mig at dette skulle blive noget tilbagevendende, men det er det vist blevet alligevel.
For de uindviede startede det med et ønske om en baby, der endte rimelig pludseligt.
Så blev jeg ked af det, og begyndte at hænge lidt for meget ud på Hvidovre Hospital. Først med en blodprøve, så med en til, og jeg har igen i dag været derude for at se om de kunne finde graviditetshormon i mit blod. Det kunne de godt.
Pisseirriterende. Har rendt rundt med et blåt -senere gult- mærke i højre albuehule i en måned nu. Men I skal da ikke snydes for grafen.
Dagens tal er 6. 6 stk graviditetshormon kunne de finde i mit blod. Det er rimelig lidt når vi startede på 1800. Men den skal ned under 3 før de ikke kan detektere det mere, og derfor kalder prøven for negativ.
Har først lavet en kun af hormonet (hvis man er interesseret er målingerne 1800, 812, 26, 12, 6).
I farve-skabelonen "Beer and ales"(synes det er passende):
Hold da op, den er flot. Man kan godt se at der ikke er sket det store fra dag 17 og frem, ikke? Og hver en prik/punkt er en tur til Hvidovre(og så er det ikke engang inklusive det allerførste besøg).

Og nu til grafen over graviditetshormon sammen med den rest tålmodighed der er tilbage. Den er holdt i farve-skabelonen "Candy Bright". Hit med det candy. Jeg trænger. Er jo også stadig (i teorien) graviditetshormonel og har derfor carte blanche til at være urimelig. Er blevet lidt mindre utålmodig, men det handler nok mest om at min krop er ved at blive sig selv igen, også hvad angår regelmæssigt tilbagevendende, lettere irriterende, men dog tydelige tegn på ægløsning og heeelt almindelig cyklus:

Sådan. Man kan jo overhovedet ikke se om den løfter sig fra x-aksen. Men det gør den altså. Nok til at de kan finde det. De er gode til at lede ude på Hvidovre. Og lynhurtige til blodprøver. I dag var det ligefør jeg kunne havde nået hjem på det samme bus-klip.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar