lørdag den 14. juli 2012

Hue med skæg! Damerne skal da ikke fryse om kinderne.

Jeg påstod tidligere at jeg ville hækle en hue med tilhørende skæg. Det blev løgn, blev det. Jeg kan nemlig ikke hækle. Jo, altså godt sådan hvis nogen er gået i gang for mig, og sidder og holder øje.
Men opskriften var hæklet... Hvad gør en klog? Hun lærer nok at hækle. Det er jeg for utålmodig til. Og f eks også mere tilbøjelig til at sy noget uden mønstre, men med flere fittings undervejs. Som min farmor siger: Man skal ikke lade perfektionismen stå i vejen for kreativiteten.
Jeg startede med at strikke en hue. Modellen havde givet mig hovedmål, og så gik jeg bare igang med den størrelse indtil jeg var noget langt nok. Så tog jeg hver 10. maske ind et stykke tid, herefter hver 9., 8., 7., og så videre indtil der ikke var mere tilbage. Slut Hue:-)
Skægget skulle jeg lige tænke over. Men når man ved hvordan et ansigt ser ud, er det egentlig bare at gå i gang.
Jeg målte på modellen hvor langt der er fra næse til mund(vejer firsindstyve pund), hvor langt mellem huens kanter, fra øjenkrog, ned under næsen og til den enden øjenkrog, og sådan lidt, og så ellers bare i gang.
Munden lavede jeg ved at afslutte masker (tror det var 20) i midten, og når jeg kom tilbage efter at have strikket pinden frem og tilbage, så slå 20 nye masker op.
Så ellers bare ligeud indtil man tror man har dækket hage og kæber, og så luk et passende antal masker i den ene side. Antallet kommer jo helt an på hvilket ansigt den skal passe på. Så strikkede jeg pinden ud, og lukkede tilsvarende antal masker af i den anden side. Herefter er det bare at tage en maske ud i hver side ved begyndelsen til hver ny pind, indtil længden af de to sider i kilen er den samme.
Og så sy sammen og montere knapper i hjørnerne. Så kan man nemlig regulere skægget hvis der er en der skal låne huen, eller tage skægget af hvis man nænner det.
Kan overhovedet ikke få billederne til at ligge i den rækkefølge jeg vil have. Det overlever vi.
Måske er det ikke vildt sæsonaktuelt, men for sådan nogen som mig, der skal tage tilløb i et par måneder, er det meget passende at poste nu.
Jeg har skrevet om det tidligere med et link til den oprindelige opskrift, meeen, jeg kan ikke lige finde ud af at linke fra mobilblogging. Måske bliver det senere.

1 kommentar:

  1. Tænk at du gider al det arbejde for en kollega, jeg er sikker på at hun er dybt taknemmelig ;)

    SvarSlet