søndag den 26. august 2012

Efterlysning: Hvor fan er Nynne?

Jeg er en af dem der ikke er for fin til at fryde mig lidt over andres utilstrækkelighed.
Dem er vi vist et par stykker af, ellers tror jeg ikke at De unge Mødre, Singleliv, Luksusfælden, Slutty Beach og hvad der nu ellers er, ville have særligt mange seere. Og det tror jeg de har.
Efterhånden er det blevet lidt pinligt, og man græmmer sig nok mere end man fryder sig, men nu er man ligesom hoppet i fælden, og der er nok ikke så meget at gøre.
Ud over at gå ud efter flere lakridser når stive, 41-årige, reality-afhængige  Fetterlein (hvor mange realityshows har den mand været med i?) skal vælge hvilken 21-23-årig "paradiso"-pige han skal have med på szchhPA-ophold.

Men midt i alt et her reality er det sgu godt med noget fiktion en gang i mellem. På papir.
Jeg har alle Nynne-bøgerne. Og har læst dem hundrede gange. Ja, ja, læste selvfølgelig først udgivelserne i politiken nå jeg havde sådan en, og købte bøgerne når de kom.
Filmen var okay. Serien var dårlig. Men sådan er det som regel når man er ret vild med bøgerne, så kan en film kun skuffe.
På en eller anden måde har Henritte Lind og Lotte Thorsen formået at lave en bog færdig lige når der skulle til at ske noget godt eller stort, og så samlet op i den næste bog når alt det store er drevet over og hverdagen har indfundet sig med udløbet mælk, støvbolde under sofaen og vrissen i privaten. Det er også lige gået et enkelt eller et par år mellem,så det har passet meget godt med tidslinjen. Men det gør også at vi (os, læsere) er gået glip af to barnefødsler og så vidt jeg lige kan lure, et bryllup. Som meget behændigt er blevet lagt mellem bøgerne.
Og det er jo ikke ligesom på film, hvor de har klippet fødsler ud fordi de er klamme og ufotogene,  eller dropper billeder af selve brylluppet fordi det er pissedyrt at skaffe alle de guldstole og brudekjole og kæmpekage for en enkelt scene.
Hit med det hele! Hit med Anna og Anderses adoptivbarn, så man kan få lidt fugtige øjne, hit med Nataschas nedbrud, så man opdager at hun også bare er et menneske (vi har vel alle en Natascha i flokken, ikk? Den perfekte, organiserede, styrende og lidt irriterende (nok mest fordi man også selv gerne vil styre og have pæne patter der står af sig selv)), og mega meget hit med det bryllup, hvor Bjørg rejser sig op holder amtets mest rørende, lille tale, hvor hun bare siger at hun er glad for at være landet i lige den familie med alle de mennsker der er i den på forskellig måde. Og Elliot der bliver lagt i seng med kage i mundvigen.
Det er altså på tide nu.
Den sidste er fra 2010, og det kan godt være den sidste hed noget med "alt skal væk", men den går bare ikke.
Kom så med en femmer. Bliver børnelægen nogensinde lykkelig?
Og hvad med Merete? Den stakkel, lærer hun nogensinde at tackle livet i almindeligt tempo, og får Handyman mandet sig op og får støttet sin kone?
Kom SÅ med det!
Hit! Nu!

, tak:-D? Please?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar