Just another day at the jobsamtal'

Melodi: kalder _  på _ dig af Rasmus Seebach

For jeg skaltil-jobsam-tal'

Ja, jeg skaltil-jobsam-tal'

Jeg skaltil-jobsam-tal'

Jeg håber jeg er god for jeg vil rigtig gerne have det joooooåååb!

Og jeg skaltil-jobsam-tal'

O.. S... V.... 

(Gerne i ring) 

og det var så lydsporet til hele weekenden.  

Ja, samtalen var i går, og det gik egentlig meget fint. Det var i nogle rimelig gamle lokaler på detgamleKVL-såBiovidenskabeligeFakultet-nuSundhedsvidenskabeligtFakultet. Syntes egentlig jeg var ret sej, da jeg troppede op. 

Men det virkede godt nok som om de prøvede at hive al min coolness fra hinanden. 

Til at starte med blev jeg anvist siddeplads i en ældre, tweedternet Børge Mogensensofa. Den herre Professor og fruerne Lektor og Scientific Director sad overfor, på den anden side af et almindeligt spisebord. Jep, det var rimelig højt at kigge henover. Når man nu prøver at lege voksen. De havde sat kaffe, the og vand frem, og havde hældt en pose twist op i en skål. Det så meget indbydende ud. 

Og så gik vi ellers i gang! 

Om hvad min motivering var for at søge netop denne stilling, hvorfor jeg ville være PhD, hvorfor jeg ikke var begyndt noget før, om det var sygdommen diabetes eller dyremodellen som middel jeg synes var spændende, hvordan jeg var til formidling, hvordan jeg tilpassede mig miljøskift, hvad jeg gjorde i pressede situationer, hvordan jeg taklede problemer, hvilke problemer jeg forventede at støde på i hvilke processer, hvorfor jeg ikke havde førsteforfatterpublikationer, hvorfor jeg ikke havde en skidegod karakter i patofysiologi og  så   videre. 

Puha. Jeg ævlede og kævlede og svarede på spørgsmål i 35 minutter non stop. 

Synes jeg kom nogenlunde ud af det meste. 

Der kommer svar i slutningen af ugen. Synes det er virkelig lang tid at vente. Har  en lidt blandet følelse. På den ene side fik jeg solgt mig selv ret godt, på den anden side var jeg helt flad og vredet da jeg kom ud derfra. Var helt tør i munden. Havde nervøstalt alt for hurtigt, og svedt godt til inde i blazeren. 

Dammit. Havde måske været gladere hvis det var et sted jeg vildt gerne ville ansættes. Med det var virkelig gamle lokaler, og der var proppet med dyrlægeblade over det hele, og >suk<. 

Var i hvert fald ikke ellevild.  

På den anden side var der virkelig, virkelig tætte kontakter til Novo i Måløv. Og der står i min imaginære femårsplan at jeg skal ansættes derude efter veloverstået PhD(-evtforsinketafbaby). 

Ja, og indtil der kommer svar har min hjerne åbenbart bestemt dig for at køre sangtekster i smadder. 

Marie Keys "jeg falder for dig" bliver til "jeg falafler dig". 

Godnat herfra.