Den distræte dame

Jeg er måske en lille bitte smule distræt i øjeblikket. 

Fx skal jeg(/vi, her på matriklen) huske at slukke kalenderlyset når vi tager ud at løbe. Det er sgu for pinligt. 

Jeg skal også lade være med at trykke på skærmen. Altså hvis den ikke er en touch screen. Sad ved alm bærbar den anden dag, og maste rundt med en stor, fedtet pegefinger. Super klaret. 

Og jeg skal helt klart lade være med at sige "Pas på, av" til min mand, når jeg rækker ham et krus varm kaffe. Han er trods alt voksen. 

Jeg skal også prøve at huske hvor man tænder for instrumentbrætlyset i bilen, så jeg ikke skal køre rundt og "føle" mig frem på hvor hurtigt jeg kører. 

Og tage vasketøj ind inden det bliver vådt igen. 

Og jeg skal virkelig tage gamle, spærrede dankort op ad pungen. 

Stod inde i netto og skulle betale for nogle batterier og, indrømmet, noget lige-ved-kassen-okay-så-slik. 

Det er lidt småt med pengene i øjeblikket. Bare sådan generelt, og det er virkelig lang tid siden jeg tjekkede min konto. 

Så stod der bare "afvist", og kassedrengen sagde "desværre". Fandt et kort frem til mine forældres konto, som jeg har haft i 13 år(bare sådan til nødløsninger eller hvis jeg køber ind til dem), og klarede det. 

Jeg var helt ked og ude af dem og med kindtænderne trykket hårdt sammen. 

"Det kan da heller ikke være rigtigt at jeg ikke kan finde ud af at være voksen. Det er fadme den 3. December. Hvem er sløset og uansvarlig nok til at løbe tør for penge så tidligt på måneden. Og så lige før jul. Jeg har sgudda ansvaret for et lille barn! Det er godt nok pinligt. Jeg må tage hjem til mine forældre og bede om lån. Ja, og gå, sgu. Kan jo ikke engang købe et klippekort. Det kan vel være fint at lære det." 

-jeg er ret god til at slå mig selv i hovedet. Jeg blev godt nok ked af det. 

Vi kom hjem og fodrede barnet og hvad vi nu skulle, og jeg fik tjekket min konto. 

- Der stod masser af penge!? 

Hmm..  måske det bare lige var et udfald. 

Troede jeg, indtil jeg ledte i min jakkelomme efter mobiltelefon.  

Næh! Dankort! 

Jamen. Så var det derfor. 

Barnet kan godt lide at holde min pung, og havde fået den mens jeg betalte i Kvickly, og jeg havde bare stukket kortet i lommen indtil videre. 

Christ.