torsdag den 19. december 2013

Fik lige en lille smule kontroltrang

It's beginning to look a lot like cristmas. 
Næææh, hvor er de pæne. 
Og vi har købt juletræ, så vi kan holde en traditionel, dansk, tryg jul hjemme på matriklen(hvem husker ikke sidste års katastrofale antijul). 
Og hvad er der mon i? Lad os se; 12 af dem indeholder på en eller anden måde et billede af barnet, og 17 af dem er om/til barnet i alt. 
Sååådan. Lækkert nok at man ikke behøver finde på flere sweatre/whisky/hudplejeprodukter til bedste/oldeforældre. 

Er det for meget at dobbeltindpakke gaver til barnet, så man slipper for uæstetisk fætter BR-gavepapir under sit pæne, farvekoordinerede juletræ? 
Ja, ja, ved godt at de andre der tager gaver med juleaften ikke ringer i forvejen og spørger hvilken farve de skal pakke i d i. 
Tror bare jeg lader være med at lægge grim pakke derned. -og koncentrerer mig om vigtige ting som fx ejendomsskat(den kæmperøv). 
I den forbindelse vil jeg gerne ønske mig; 
a) et lønnet arbejde(har fået tilbudt frivilligt arbejde af min gamle afdeling. Iiiih, tak)
b) at vi vinder millionen på bare et par af skrabejulekalendrene
c) at babyen sover igennem i egen seng, og lærer at falde i søvn selv:-) 

Bare hvis det er. 
Ja, det er i prioriteret rækkefølge. Tror jeg. 
- og tak til Gud/universet for alt det fantastiske jeg allerede har! !! 

1 kommentar:

  1. Nååååå, det er kontroltrang... ALLE gaverne jeg har haft den mindste indflydelse på - (dvs. dem vi i familien giver, pånær et par af børnenes, som de selv har bestemt!) er pakket ind i matchende papir, bånd og til og fra kort!
    Fed indpakning du har valgt - og god fordeling!

    SvarSlet