onsdag den 19. marts 2014

I-landsproblemer

Tak til Lærkestuen for mellemørebetændelse. 

Tak til nattevagten på Hvidovre børnemodtagelse for hurtig, venlig og kompetent betjening. 

Tak til Glostrup døgnapotek. For at have åbent. 

Dagens tip: for at undgå overgrebslignende tilstande kan klam, klam, tyktflydende, zinkhvid antibiotika med kvalmende, syntetisk "jordbær"-smag gives til nu-1-årig datter i oversukret portions-"yoghurt"(burde kaldes et eller andet der rimer på dessert). 
Ulempe: sukkerhypet barn lige inden sengetid. 
Uforudset fordel: kan smug-ædes af moren når barnet er lagt i seng og hun igen sidder og ser x-factor alene fredag aften.   ... Er altså kun 29. 

Forresten også tak til Lærkestuen for opkast-virus i sidste uge. Fra os alle sammen. Sødemand, Dukkebarnet og jeg selv blev fældet. Det blev desværre også min mor og ene bror, der måtte sendes til London på studietur med 4 poser. Men ikke alletiders fødselsdag jeg havde. Mine forældre svingede ganske vist forbi med sushi. Much needed, da både mand og barn var helt underdrejede. På min fødselsdag sidste år var babyen 2 døgn gammel, så der blev den også nedprioriteret lidt. 

Mangler meget snart sushi, øl, høje hæle, lidt høj musik og noget der minder om en bytur. 

Og så er min farfar gået i gulvet med en blodprop i hjernen, og skal nu lære at tale, løfte armen og tænke igen. 
Egentlig ikke underligt at der sker sådan noget når man nærmer sig midten af 80'erne, jeg har bare aldrig oplevet det før. Alle mine andre bedsteforældre er friske og selvhjulpne, godt nok med lidt småproblemer. 
Det er lidt vildt. Har endnu ikke besøgt ham. Der er også mere end et hold om dagen. En fordel ved at få fem børn. 
Og vi skal lige være raske allesammen herhjemme først. 

Selvfølgelig sker alt det her lige i de 1,5 uge hvor jeg render til jobsamtaler, får job (wahay!), og skal udfylde gigantisk indskrivningsblanket til PhD-skolen. 
Som kommer til at blive lidt nedprioriteret. Også fordi jeg skal kopiere eksamensbevis, få vitterlighedsvidner og indscanne  igen, 
- i en sådan grad at sekretæren må skrive igen og spørge efter det. 
Pinligt. 


Skriver og telegram-agtige blogindlæg i stakato. 
Sorry. 
Og god weekend. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar