mandag den 16. juni 2014

Med madrester. Over alt.

Det er fedt at være mor. 

Men nogle gange kan man få en lille stigning i blodtrykket af at løbe efter en lille, tykmavet truntefis med gule krøller, størknet snot under næsen og vil-selv-attitude. 
Hun efterlader et bredt motorvejsspor af smattet jordbær, sand fra skandalerne, post-its hun har tegnet på, rest fra en banan hun alligevel ikke ville spise, et armbånd der faldt af, krummer fra en kiks og en dukke/solhat/vandkande/vælgselv. 
Havde lige nået at have sandfarvede lærredsbukser på i 9 timer inden der kom mudder og fem flotte fingre i jordbær på. 
Herfra befandt de sandfarvede sig på arbejde i 7,5 time. 
Var heldigvis hurtig med koldt vand og opvaskemiddel, så jeg tager dem på i morgen igen. 

... Havde en pointe med det her. 
Har glemt den nu. 
Nå. Men i forbindelse med alle de der madrester, kan jeg virkelig anbefale at nogen (andre) på vejen har høns der gider æde det. Tror vi skraber i hvert fald en liter sammen om dagen. 
Det skyldes i høj grad barnet med havregrødsrester, halvspiste boller og ting der er røget på gulvet. Men det er jo også rester der er blevet glemt i køleskabet, marmelade med lidt mug i låget, kartoffelskræller, tørt brød og æggeskaller.  
Det er måske ikke direkte stop-spild-af-mad(så så man lige mig være politisk korrekt og lære mit barn noget om dyreliv og fødekæder), men det gør at vores skrald faktisk godt kan være i skralderen inden skraldemændene kommer tirsdag morgen. 
Nogle gange får man også æg. 
Og hønsene gider også godt lege med afklippet græs. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar